Blog

Affiliate marketing i Sverige

Efter at have haft god succes med at drive besøgende fra min svenske version af Festli.dk over til en konkurrent via affiliate links (som en midlertidig løsning indtil jeg selv kan åbne en webshop på domænet), så har jeg fået lyst til at prøve kræfter med affiliate marketing i Sverige.

Jeg har kastet min kærlighed efter affiliate-netværket Adrecord.com, som er rigtig stærke i Sverige. Udover at de har et super godt og brugervenligt interface, så har jeg også rigtig meget data fra de webshop der er koblet op, ofte i et .xml-format. Det vækkede min interesse.

Sådan kom jeg i gang

  1. Sorterede alle programmerne efter højeste EPC (indtjening pr. klik)
  2. Grupperede programmerne efter emner, og fandt på den måde ud af inden for hvilke brancher der var mange interessante programmer
  3. Kom frem til i alt 7 brancher som virkede interessante ift. min strategi med at fokusere på salg af fysiske varer, og at disse skal fremvises via produktfeeds (ved hjælp af productfeedviewer.dk)
  4. Opsatte et velfungerende design på én af siderne, og dublerede det derefter ud på resten af siderne
  5. Undgik en komplet søgeordsanalyse i første omgang, men startede blot op med at opsætte 10-20 sider på hvert domæne med de primære produkter inden for den givne branche

Mine 7 svenske sider

Det blev til i alt 7 svenske affiliate sider, som jeg her kort vil præsentere én for én.

vacker365.se – et beauty site med fokus på parfume, hudprodukter, hårprodukter mv. Her er det rigtig mange affiliates, og de bedste af dem giver en EPC på omkring 10 SEK. Emnet er fremtidssikret, idet beauty altid vil være interessant, og samtidig er det ret bredt, så det kan udvides med tiden.

fit365.se – et site om fitness og træning, som jo i høj grad er oppe i tiden. Uanset om trenden vil falde en smule i fremtiden, så vil fitness altid være aktuelt for en stor gruppe mennesker. Dette site træningsudstyr, tøj, kosttilskud mv. Her er der ligeledes en del affiliates, hvor de bedste af dem også giver en EPC omkring de 10 SEK.

love365.se – en side omkring sexlegetøj, som er et meget konkurrencepræget marked online. Dette er selvfølgelig negativt for mig, men omvendt er der også så mange affiliates, at det alligevel bliver interessant. EPC’en her sniger sig på nogle sider også op omkring 10 SEK.

bygga365.se – en side omkring byggeprojekter, og der skrives derfor både om gulv, klinker, sten, marmor, grus, byggematerialer, havemaskiner, værktøj og meget andet. Her giver enkelte annoncører en ekstremt høj EPC, og samtidig er emnet også et der vil være relevant mange år ud i fremtiden.

hund365.se – en side der sigter efter en lidt mindre marked, men som til gengæld også kan gøres mere specifikt. Siden handler udelukkende om hundeprodukter. Dette gør det meget nemt at finde ud af hvilket indhold der skal på siden, og det giver Google en idé om at domænet er en autoritet inden for emnet, da fokuset er så snævrt. Her ligger EPC’en dog kun omkring 2-3 SEK.

katt365.se – en side der minder meget om førnævnte, blot om katte i stedet for. Det var også i mine overvejelser at lave en site om “dyr” i bred forstand, men jeg kom frem til at lige præcis hunde og katte er så dominerende, at det vil give bedre mening blot at dele det op på to domæner. EPC’en her er også omkring de 2-3 SEK.

living365.se – en side om bolig, indretning, møbler, køkkenudstyr, belysning – ja, alt til hjemmet. Her findes der ekstremt mange annoncører, og EPC’en ligger omkring 3-8 SEK på de programmer jeg har udvalgt. Her er der ligeledes tale om en branche der ikke går af mode, hvilket er vigtigt for mig, da jeg er klar over at det tager tid at opbygge et fornuftigt affiliate site.

Faktisk er det kendetegnende for alle disse 7 sider, at emnet der fokuseres på ikke er fokuseret på en bestemt trend eller lign., men derimod er tidløst.

Derudover har jeg så købt domænet shopu.se. Idéen med denne side er at det skal være en generel shopping-portal, uden et specifikt fokus. Dette vil gøre det sværere at opnå synlighed på Google, men omvendt kan jeg så også bruge flere kræfter på at bygge autoritet op omkring denne side, da dens potentiale er større. Min strategi med den er, at hver gang jeg har en side på en af mine niche-sider som performer godt, så laver jeg en tilsvarende side på shopu.se, så jeg har mulighed for at få to placeringer på side 1 på Google.

Nå, det var lige en introduktion til mit svenske affiliate-eventyr. Der kommer en opdatering igen om nogle måneder.