Når banken siger nej

Skrevet af Tobias Ehlig | May 11, 2017

Dette gæsteindlæg er skrevet af Stine Due Jensen fra virksomheden Billy Regnskabsprogram.

Som iværksætter er det ikke altid lige nemt at sælge sin idé til banken. Banken vil sikre sig mest muligt mod et potentielt tab, og derfor oplever mange iværksættere en kritisk holdning til deres forretningsidé og budgetter.

Mange iværksættere er udfordret af, at de endnu ikke kan fremvise et færdigt regnskab og dokumentere salget. Det betyder, at banken ikke har et økonomisk grundlag for at kreditvurdere virksomheden. Derfor udviser banken oftest en vis skepsis for at sikre sig, at lånet kan tilbagebetales. Det kan betyde, at man som iværksætter får et nej i banken.

Heldigvis er der alternativer til et banklån. Helt almindelige mennesker går nemlig sammen for at finansiere iværksætteres ambitioner og drømme. Det er kendt som crowdlending. Med crowdlending kan virksomheder låne penge til produktionsudvidelse, ekspansion på nye markeder, ejer- og generationsskifte, arbejdskapital, mellemfinansiering m.m.

Crowdlending handler om at overbevise helt almindelige mennesker, f.eks. kunder, om at investere i din virksomhed. Det foregår på en online platform, hvor du kan præsentere det projekt, du ønsker at låne penge til for almindelige mennesker – som man også kalder for långivere. Din opgave som iværksætter er at engagere långiverne, så de vælger at investere deres penge i din virksomhed.

Hvorfor vælge et crowdlending-lån? Og hvordan får man et crowdlending-lån? Det får du et bud på her.

Hvad er fordelene ved crowdlening?

Crowdlending er en nyere lånemulighed, som giver en række fordele, når du som iværksætter har brug for finansiering.

Der er tre primære fordele ved et crowdlending-lån:

  • Det er hurtigere at få et lån igennem end i banken
  • Risikoen for långiverne er fordelt på flere skuldre
  • Låntager får en fordelagtig rente

Det kan altså være et ganske godt alternativ til et traditionelt banklån, fordi det oftest er billigere og hurtigere med et crowdlending-lån.

Hvordan foregår crowdlening i praksis?

På den online markedsplads opretter du en beskrivelse af dit ønskede lån. Nu er det op til befolkningen, hvilke virksomheder de ønsker at støtte. Når beskrivelsen har været online i en given periode, vil du få en lånekontrakt med den del af befolkningen, som har valgt at støtte din virksomhed. Du betaler en fastsat rente til långiverne, og gebyrer til dem der driver platformen. Renten bliver fastsat med udgangspunkt i din virksomheds regnskabs- og nøgletal, samt en kvalitativ kreditvurdering. Gebyrerne til dem der driver sitet er oftest i omegn af 3%.

Hvordan får du succes med crowdlending?

Det er afgørende, at du formår at formidle din idé, så selv din mormor forstår det.  Jo flere du overbeviser, jo bedre. Får du ikke tilstrækkeligt mange til at hoppe på din idé, kan du ikke få lånet. Derfor er det en god idé at præsentere en gennemtænkt forretningsplan, hvor strategi og mål er helt tydeligt. Mange vælger en innovativ tilgang for at engagere befolkningen.

Overordnet skal forretningsplanen give befolkningen et billede af, hvordan du vil drive og udvikle virksomheden. Her er et overblik over de områder, du skal omkring:

  • Executive summary
  • Idé og baggrund
  • Produkt og koncept
  • Marked og kunder
  • Brancheanalyse
  • Markedsføring og salg
  • Handlings- og udviklingsplan
  • Budgetter

Du kan læse mere om, hvordan du skriver en forretningsplan her.

Det er også værd at overveje, hvem der potentielt vil investere i din virksomhed, så du kan tage højde for det i din kommunikation til långiverne. De skal kunne se potentialet og få en oplevelse af, at det bliver succesfuldt og spændende. Deres incitament er, modsat banken, ikke nødvendigvis drevet af økonomien i det.

Jeg håber, du har fået mod på at kaste dig ud i at søge alternative lånemuligheder, når banken ikke hopper på vognen.