Spændende konsulentopgave i vente

Skrevet af Tobias Ehlig | March 22, 2016

I sidste uge blev jeg kontaktet af en erfaren e-købmand, som driver KGI.dk i Danmark og KGI.se i Sverige. Han ønskede min hjælp til at optimere hans webshops med salg af reservedele til scootere, motocross og lign. Jeg har absolut ingen forstand på den slags, og jeg er generelt meget lidt motor-nørdet af en fyr at være – men det skal ikke holde mig fra at hjælpe til.

På KGI.dk skal jeg i første omgang sørge for at skaffe mere organisk trafik fra Google. Det har jeg tænkt mig at gøre ved at fokusere på disse tre punkter:

  • Teknisk SEO (indeksering, URL’er, struktur mv.)
  • On-page SEO (meta-data, beskrivelser, søgeordsmålretning mv.)
  • Off-page SEO (link building)

Udgangspunktet for KGI.dk er spændende da det allerede nu er en sund og velfungerende forretning, men fra et SEO-perspektiv er der plads til forbedring, og jeg er overbevist om, at min hjælp vil kunne øge den organiske trafik betragteligt.

Når der er styr på SEO-delen skal vi tage fat på konverteringsoptimering på webshoppen, og her forventer jeg ligeledes at kunne gøre en stor forskel, således at vi kan få endnu flere af de besøgende til at konvertere til kunder. Det er en opgave jeg ser rigtig meget frem til.