Blog

Derfor bytter jeg ikke min tid for penge

Mit navn er Tim Petersson, og jeg har fået lov til at låne scenen på Tobias blog. Jeg er en erfaren affiliate marketer, og bruger utrolig meget tid på mine projekter. For tiden får den fuld gas med lavenergi.dk, som jeg ser et stort potentiale i med den rette fokus, samt bedrebyg.dk, som også er et rigtig spændende projekt. Når den ikke står på affiliate projekter, så hjælper jeg min kone med hendes modebutik DressMe.dk.

I dette indlæg vil jeg belyse fordele og ulemper ved at bytte sin egen tid for penge. Overskriften er måske en anelse kæk, for det forholder sig faktisk sådan, at jeg er fuldtidsansat hos DSB, og derfor hver eneste dag bytter et fast antal timer for en pose penge, og det har jeg det rigtig fint med. Det skyldes nok, at jeg er glad for mit arbejde, men det giver mig også frie hænder til ikke at bytte flere timer for penge, når jeg kommer hjem derfra.

Jeg har i min fritid arbejdet som freelance udvikler indenfor Prestashop-løsninger. Jeg synes, at det er et spændende arbejde og har også haft megen fornøjelse af at være med til at udvikle andres forretninger.

På et tidspunkt nåede jeg til den anerkendelse, at alle de timer jeg har brugt på andres projekter og fået en fast pris for dem, har jeg faktisk kunnet bruge på mine egne projekter i stedet for. Godt nok falder betalingen ikke med det samme, men til gengæld skulle det gerne blive til en fast og tilbagevende betaling.

Lad os kigge lidt på fordele og ulemper ved at arbejde til en fast timepris:

Fordele:
• Du er sikker på at få betalt dine regninger, så længe du har arbejde.
• Du kan skrue op og ned for indtjeningen ved at regulere antallet af arbejdstimer.

Ulemperne:
• Når du første har færdigt gjort et stykke arbejde, kommer der ikke flere penge i kassen for netop den opgave.
• Hvis ikke længere har noget arbejde, kommer der ingen penge i kasse
• Du skal ligge en fast antal timer om ugen for at betale dine regninger.

Lad os så kigge på fordelene og ulemper ved at arbejde på egne projekter som fx affiliate eller netbutikker.

Fordele:
• Når du har brugt en time, så tjener den sig hjem igen og igen
• Du kan sagtens holde en fridag uden, det påvirker din indtjening.
• Du kan tilpasse din indsats efter behov, hvilket på sigt betyder, du kan nedsætte din arbejdsuge betragteligt.

Ulemper:
• Det kan være svært at komme i gang, fordi du ikke med det samme kan se penge på kontoen.

Hvis du gerne vil i gang med at arbejde på dine egne projekter og dermed skabe en bedre og måske endda passive indtægt, så vil jeg anbefale dig at springe ud i det men ikke bare kvitte jobbet og gå i krig, for så ender det måske ikke helt som ønsket.

Det jeg selv har gjort, og stadigvæk gør er, at passe mit fuldtidsarbejde. Imens jeg gør det, oparbejder jeg en masse indtægter ved siden af. Når de indtægter så kan overtag min løn fra mit arbejde hos DSB, og den er stabil nok, så er det tid til at trække stikket ud. Måske vil jeg ikke gå helt så drastisk til værks med det samme, men i stedet for gå ned i tid og så bruge den ekstra tid jeg får til at øge indtægterne i mine projekter.

Hvis jeg skulle pege på en ting, jeg gerne ville lave om, så var det at starte noget før. Faktisk ville jeg gå helt tilbage til skoletiden, og så bruge nogle af de timer, som er brugt i sengen med tømremænd til at skabe en forretning og på den måde helt undgå at ende i en situation, hvor jeg skulle bytte timer for penge.

Hvis du er blevet nysgerrig efter at vide, hvem jeg er eller hvad jeg ellers går og laver, så kan du læse mere på min blog prestatips.dk.

Opdatering: Siden Tim skrev dette indlæg har han kastet sig ud i endnu et webshop-projekt med sin kone. Denne gang har de sammen startet en webshop med salg af diverse dyreartikler, specielt med fokus på hunde og katte. Webshoppen hedder Petty.dk, og er opbygget i Prestashop ligesom førnævnte DressMe.dk.

Personligt er jeg også stor fan af Prestashop – det er i det system jeg har opbygget min seneste webshop, og formentlig også det jeg vil opbygge den næste i. Prestashop er relativt let at gå til når man tænker på hvor mange funktioner det har. Det vigtigste for mig når jeg starter en webshop er at systemet gør det let at komme i gang, men omvendt skal det også give mulighed for at man kan udvide senere. Fx kan man i Prestashop nemt udvide til andre lande med deres “multistore”-funktion. Jeg kan absolut anbefale det, og hvis du har nogen spørgsmål, så kan du altid skrive til mig.