Blog

Populære typer videoer online i 2013

Her i Tobias Ehlig Video producerer jeg som bekendt diverse typer videoklip for virksomheder, og ud fra mit arbejde får jeg en fornemmelse af, hvilke typer videoer der er populære i øjeblikket, og hvilke der fungerer bedst online.

Over de seneste måneder har jeg arbejdet med en række forskellige videotyper, som kan inddeles i disse tre hovedkategorier:

Reklamefilm
I en reklamefilm er der fokus på at få alle virksomhedens unique-selling-points gjort klare for seeren. En virksomhedsmedarbejder der typisk ville være god at anvende i en reklamefilm er en sælger eller en person fra marketing.

Formålet er at sælge virksomheden og dens produkt(er) overfor seeren, og at fremhæve alle de eksisterende fordele i forhold til konkurrenterne.

Testimonial video
I en testimonial video stiller en af virksomhedens kunder sig op foran kameraet, og fortæller sin oplevelse af det produkt vedkommende har købt. Det kan enten være i B2B eller B2C-sammenhæng.

Formålet er at skabe en personlig relation mellem virksomhedens nuværende og potentielle kunder, således at sidstnævnte skal få lyst til at købe produktet. Her er det vigtigt at personen der fortæller om virksomheden fremstår autentisk, og at han/hun fremstår som en der rent faktisk kan stå inde for de kommentarer som vedkommende bringer i klippet.

Informationsvideoer
Denne kategori dækker over undervisningsfilm, how to-videoer, og lignende videoklip hvor seeren forventer at få noget konkret viden ud af at se videoen. Her får afsenderen mulighed for at dele ud af sin video og erfaringer indenfor et givent område, og dermed stemple sig selv som ekspert.

Typisk deler folk hellere informative videoer på sociale medier og lign., fordi de ikke har samme fokus på salg som de to førnævnte typer videoer. Forhåbentlig vil denne hjælp fra afsender til den potentielle kunde betyde, at seeren i fremtiden er mere tilbøjelig til at købe et produkt fra denne virksomhed fremfor en anden, fordi denne tidligere har givet noget værdi.

Held og lykke med videoproduktionen til din virksomhed – det er bare om at komme i gang!