Søgemaskineoptimering (SEO) af billeder
Mit navn er Alexander Leo-Hansen, og jeg har fået den fornøjelse, at skrive et indlæg på Tobias’ blog. Jeg er en ung mand på 17 år, der har en stor passion for fotografi, og samtidig opbygget en interesse for søgemaskineoptimering. Derudover bruger jeg meget af min fritid på fotobloggen Alexanderleo.dk. De dårlige placeringer i Google åbnede hurtigt mine øjne op for SEO. Derfor arbejder jeg hele tiden aktivt på det, at forbedre min fotoblog, så den ligger over mine konkurrenter – selvom det kun er non-profit.
Derfor toptuner jeg mine billeder, så Google finder dem og ved hvad de omhandler. Dette ses også tydeligt, når man Googler forskellige fraser, hvor jeg ligger blandt de øverste under “billeder”.
Som sagt skal man give Google et praj, så de nogenlunde ved, hvad et billede handler om. Dette er desværre en nødvendighed, fordi Google, og alle andre søgemaskiner, ikke kan identificere indholdet af et billede. Heldigvis findes der nogle forskellige måder at gøre dette på. Kort sagt: det skal matche indholdet.
Nu tænker du måske at det vil være nemmere bare at undlade billeder, når man publicerer et indlæg. Dette er dog en utrolig dårlig idé, fordi billeder både har en effekt på din placering, men også på det visuelle. Google kan godt lide masser af tekst, men de kan endnu bedre lide masser af tekst hvor billerne også matcher tekstens indhold. Og samtidig har billeder den fantastiske egenskab, at mennesket bliver draget, så sandsynligheden for et besøg stiger med 42%. Derfor skal du have styr på optimering af billeder.
1. Brug et ALT tag
Et ALT tag kan ses, når man holder musen henover et billede. Så vil en lille tekst komme frem – dette er ALT tagget. Dette fortæller noget om billedet. Her skal du kort beskrive billedet, så det ranker bedre og giver en samlet bedre score til hele indlægget.
Fun fact: Det blev oprindeligt benyttet af farveblinde, så de kunne opfatte betydningen af billedet ved dette tag.
2. Ændre filnavnet med det samme
Du kender det sikkert… Du tager et fantastisk billede, og overfører det til computeren. Typisk hedder det noget a la “_MG_3842”. Du har ingen idé om, hvad dette billede viser, når du bare ser et navn som dette. Hvis du fx kaldte filen “Chokoladekage_med_banen” ville du pludselig kunne huske, at det var dit flotte billede af din chokoladekage med banan. Google har det på præcis samme måde. Samtidig vil det klart være en fordel, at have det samme søgeord i filnavnet, som i din H1 overskrift.
3. Reducer filstørrelsen
Google kan godt lide hjemmesider, der er hurtige som lynet. Et billede kan spille en stor rolle, og kan nemt gøre hastigheden langsommere. Derfor skal du reducere filstørrelsen, så den kommer ned på det minimale. Som fotograf ved jeg, at et billede ikke tager skade af disse reduceringer. I hvert fald ikke nævnværdig skade. Derfor skal man bare komprimere billedet, så det har en fornuftig størrelse. En tommelfingeregel er, at billederne max må fylde 40 KB.
Hvis et billede derimod fylder 5 MB, kan det få konsekvenser for rankingen af indlægget. Derfor anbefaler jeg, at hente pluginnet “WP Smush.it” til WordPress -sider, der reducerer dine billeder automatisk. Du skal dog være opmærksom på, at billedet max må fylde 1 MB, da det ellers vil melde fejl.
Fun fact: Amazon har kalkuleret sig frem til, at de ville miste 1,6 milliarder dollars, hvis deres side var 1 sekund langsommere.
Hvad så nu?
Du sidder sikkert nu og tænker over, hvor du kan finde dine næste billeder. Fordi hvordan er det nu med ophavsret? Man skal derfor være opmærksom, når man bruger billeder, så man ikke ender med et sagsanlæg. Du kan derfor se de sider jeg anbefaler, hvor man kan downloade gratis billeder. På disse sider kan du kvit og frit bruge alle billeder, som dine helt egne.
Hvis en anden person ikke overholder ophavsretten, kan du nemt finde denne person. Du kan nemlig nemt finde stjålne billeder via Google, så du evt. kan sende en regning til personen.
Nu har jeg desværre ikke mere på hjertet, men vil afslutningsvis ønske dig alt held og lykke med din optimering.